Privat hjemmeside

Du kan nu oprette din egen hjemmeside hos skydebanen.net.
At oprette en hjemmeside vil sige at sider som du selv laver kan, når de lægges ind på skydebanen.nets web-server, ses af alle på Internettet.  Hvad skal der til?

For at du kan oprette en hjemmeside hos skydebanen.net skal følgende ting være i orden:
- Du skal have en konto hos skydebanen.net. Denne konto er den samme som den du bruger til e-mail, det vil sige samme brugernavn og adgangskode.
- Du skal have lavet de hjemmesider som du ønsker at publicere (udgive på Internettet). Dette kan gøres på mange forskellige måder, som ikke vil blive gennemgået her. Hos Morbærhavens Netværk kan man finde en række artikler om hvordan man laver hjemmesider.
- Du skal bruge et FTP-program til at lægge din hjemmeside ind på serveren. Der findes en lang række af forskellige FTP-programmer, til PC kan du f.eks. bruge det udmærkede og gratis program AceFTP og til Mac CyberDuck.
 Publicering

Når din hjemmeside er gjort færdig skal den lægges op på skydebanen.nets web-server hvilket gøres med et FTP-program.
Sæt FTP-programmet til at forbinde til ftp.skydebanen.net.
Som brugernavn og adgangskode skal du bruge de navne som du indtastede under oprettelse af brugere. Har du således postadressen jens@skydebanen.net skal du bruge jens som brugernavn og den tilhørende adgangskode - den som du også bruger til at hente post med.
Når du har fået forbindelse til web-serveren vil du kunne se indholdet i din hjemmemappe. Her vil du finde en undermappe med navnet public_html. Alle dokumenter og billeder som placeres i denne mappe vil kunne ses på Internettet, og det er her at du skal placere din hjemmeside.
Vær opmærksom på at det første dokument - den side som dine besøgende skal se først - skal hedde index.html (eller index.php) og at der skelnes mellem store og små bogstaver.
 Adressen på din hjemmeside

Adressen på din hjemmeside vil være
www.skydebanen.net/~brugernavn
Hvis du således har brugt jens som brugernavn vil du kunne finde din hjemmeside som
www.skydebanen.net/~jens
 Alt det andet...

Denne vejledning dækker i sin nuværende form kun en ganske lille del af hvad det vil sige at lave hjemmesider, og vi kan derfor kun anbefale at du kigger dig omkring på Internettet efter mere information.
Du kan få mere råd og vejledning ved at kigge hos HTML.dk. 
|